Dem vi ikke vil lege med
Høj intelligens er ikke proportional med popularitet og trivsel i skolen. Tværtimod
Tekst: Kia B. Nørgaard
Næsten 7000 skoleelever i Danmark er højt intelligente. Fra naturens hånd besidder disse børn et aktiv som burde være en fordel, specielt i de år hvor de sidder på skolebænken. Men sådan forholder det sig sjældent, fortæller eksperter.
Tværtimod oplever de særligt begavede børn ofte at deres klassekammerater vender dem ryggen, og at lærerne har vanskeligt ved at passe dem ind i undervisningen. Det sætter sine spor. Martin, seksten år og medlem af Mensa, "lærte at være ligeglad" mens en elleveårig piges mor kan berette hvordan hendes datter blev et "meget grædende barn".
Mobbet i skolen
»Hvis man siger at man spiller fodbold i første division, så er man vildt sej. Hvis man siger at man er medlem af Mensa, så er man bare en blærerøv,« fortæller sekstenårige Martin Hansen.
Han bor sammen med sine forældre og sin storesøster i et almindeligt parcelhus i en almindelig by på Østfyn. Selv passer Martin ikke ind i den kasse der bærer betegnelsen almindelig.
For et år siden blev han nemlig medlem af Mensa som ellers sjældent optager mindreårige, men Martin bestod intelligenstesten. At være meget intelligent har dog ikke gjort skoletiden lettere for ham.
»Jeg blev mobbet helt fra børnehaveklassen og ind til sjette klasse. Jeg blev holdt uden for, de gemte ting for mig og gav mig øgenavne. Venner? Så godt som ingen,« fortæller han.
Selvom Martin spillede både badminton og var spejder, skaffede det ham heller ikke kammerater.
»Det er en lille by, og det var de samme børn jeg mødte der,« forklarer han.
Ros er pinligt
Om sine lærere fortæller Martin at de efter hans opfattelse ikke havde nogen situationsfornemmelse.
»De kunne finde på at rose mig i timerne, og det gjorde bare det hele endnu værre.«
At se deres søn venneløs, gjorde ondt på Martins forældre. De forsøgte at råbe skolen op, men den generelle holdning var at »på vores skole har vi ikke problemer med mobning«. Deres nødråb løb ud i sandet.
Bedre blev det da Martin efter sjette klasse flyttede fra den lokale folkeskole til Nyborg Friskole.
»Der var det mere accepteret at være dygtig, men lærerne roste mig stadigvæk for meget over for de andre,« fortæller han.
I dag går Martin i 1.g. på matematisk linie i gymnasiet og trives nu både fagligt og socialt.
»Jeg kan godt mærke at niveauet er højere, men det er ikke svært med lektierne. Der er bare flere af dem. Jeg føler mig godt tilpas på gymnasiet. Nu har jeg fået venner.«
Når Martin funderer over hvorfor hans gamle klassekammerater skubbede ham væk, siger han:
»Måske var det misundelse. I hvert fald var den elev der førte an, ikke særlig god til det faglige. På sin vis var jeg ikke ked af at gå i skole, og jeg var heller ikke bange. Jeg syntes bare de var nogle idioter. Det er nok ikke min natur at være hård, men jeg lærte at ignorere dem.«
Irriterende unge
Evnen til at lukke af for drillerier er ikke alle børn forundt. En mor har oplevet hvordan hendes mellemste barn blev frosset ud af sine jævnaldrende. Familien, som bor i Midtjylland, ønsker at være anonym af hensyn til deres nu elleveårige datter som stadig er sårbar.
»Hun blev lige så stille og roligt marginaliseret. De andre børn var vrede over den opmærksomhed hun fik. Og den eneste måde de kunne true hende på, var ved at fryse hende ud,« fortæller pigens mor.
Allerede som femårig kunne datteren læse, og forældrene valgte derfor at lade hende starte tidligt i skole.
»Og så tog pokker ved hende,« som moderen udtrykker det.
Men det blev også startskuddet til flere års udelukkelse fra det sociale liv i frikvarterne.
»Min datter irriterede de andre børn fordi hun fik ekstra opmærksomhed. Blandt andet læste hun højt i børnehaveklassen. Og som en af de andre piger sagde: »Jeg bliver så vred at jeg kunne smide mine sko, fordi hun kan læse!«.
Afmagt
»Hendes lærer kunne ikke håndtere situationen selvom alle konsultationer gik ud på at tale om hendes ensomhed og mangel på faglige udfordringer. Men der skete ikke noget, han magtede det simpelthen ikke," fortæller pigens mor.
Datteren var ikke alene ensom i skolen, men mistede også de legekammerater hun tidligere havde haft på vejen.
»Hun blev et meget grædende barn. Og når hun spurgte om hun måtte ringe til nogen for at spørge om de ville lege, så sagde jeg: »Ja, hvis du kan lade være med at græde når de siger nej.«
Glæden ved at gå i skole faldt i takt med det skrantende sociale samvær.
»I anden klasse stod hun tit i døren når hun kom hjem fra skole og sagde: »Jeg kan ikke gå derhen igen.« Og når jeg hentede hende på skolen, håbede jeg bare at hun havde haft det godt den dag, og at hun havde leget med nogen.«
Et vendepunkt
Forældrene kontaktede psykologen Ole Kyed. Han nikkede genkendende til den form for udstødelse som deres datter oplevede. Ole Kyed fortalte at datterens situation var karakteristisk for mange begavede børns skoletid.
Forældrene besluttede sig derfor til et skoleskift, og det blev et vendepunkt. For to år siden blev pigen, som i dag går i sjette klasse, flyttet til Viborg Private Realskole.
»I dag kører hun af sted med sin far klokken kvart over syv om morgenen fordi hun gerne vil møde tidligt på skolen. Nu har hun tre veninder i klassen og går på en skole hvor lærerne godt "tør" hende.«
I følge moderen er holdningen hos den enkelte lærer afgørende:
»I virkeligheden handler det om samspillet mellem lærer og elev, og i den forbindelse at læreren forstår at tackle en elev der skiller sig ud. At læreren skaber et miljø i klassen hvor elevernes forskellighed accepteres.«
Boks: Et skandinavisk problem
Problemet med uddannelsessystemets svigt af de meget begavede elever er enestående for Norge, Sverige og Danmark. Det er kun i Skandinavien at specialpædagogikken ikke beskæftiger sig med den gruppe børn og unge, viser en svensk rapport.
»Når det handler om det intellektuelle, så skal alle være lige og janteloven kommer ind, og vi har ikke som andre europæiske lande tradition for at se på individet og dyrke det,« udtaler docent i psykologi
Roland S. Persson ved Högskolan i Jönköping. Han er medforfatter til rapporten fra 2000 "Gifted education in Europe; Programs, practice and current research". /kia
|
|
