Længere nede på siden:  
Vostrup Efterskole søger teaterlærer
Med ansættelse fra 1. august 2010 søger vi en ny kollega, som vil indgå i et engageret lærerteam, der laver projektorienteret og eksamensfri undervisning for 81 musik- og teaterglade elever på 10. årgang.
Som underviser på en efterskole, der lægger vægt på musik og teater, er udfordringerne store og spændende, og du vil komme til at arbejde med højt motiverede elever, der vil lære noget.
Som teaterlærer skal du undervise på et af skolens 3 hold i et team bestående af en teater-, en musik- og en dansklærer. Du skal undervise holdets teaterelever, og du skal være hovedansvarlig for instruktion og opsætning af holdets forestilling. Som teaterlærer skal du ligeledes kunne undervise på teaterlinien i bl.a. teaterhistorie og genrekendskab, samt i evt. teaterorienterede fag f.eks. gøgl, akrobatik, børneteater, fortælleværksted, maskearbejde, fysisk og mental træning m.v. Derudover vil vi naturligvis gerne høre, hvad du ellers kan bidrage med.
Skolen råder over endog meget gode faciliteter. Vi har således eget kulturhus med stor og velfungerende teatersal samt en stor og god dansesal.
Det er ingen betingelse, at du har en læreruddannelse, blot de faglige og menneskelige kvalifikationer er i orden, og du har lyst til at tage aktivt del i hele efterskolelivet. Dog er det et krav, at du er fagligt velfunderet og kan indgå i et kompetent lærerteam, hvor faglighed prioriteres højt.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Kresten Høier på tlf. 97 37 41 88 (kontortid 8.30-13.30). Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www. vostrup-efterskole.dk
Skriftlig ansøgning skal være os i
hænde senest den 6. april 2010
Vostrup Efterskole
Skole for Musik og Teater
Tarmvej 73, 6880 Tarm