Længere nede på siden:  

GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE søger lærere

Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2010 to lærere der brænder for at arbejde sammen med 25 engagerede medarbejdere og 105 motiverede elever i 10 klasse.
Skolen søger en lærer, der sammen med en kollega kan være ansvarlig for skolens rytmiske gymnastiklinie og som kan undervise i pigegymnastik, eventuelt andre fagområder efter aftale. Gymnastikken er en vigtig del af skolens program. Skolen deltager i ca. 15 gymnastikopvisninger hvert år.
Skolen søger også en musiklærer til rytmisk musik som kan være ansvarlig for skolens musiklinie, eventuelt andre fagområder efter aftale.
Den ene stilling bliver udformet som en fuldtidsstilling, den anden som en deltidsstilling.
Ved siden af den faglige undervisning arbejder vi bevidst med at vise eleverne det forpligtende fællesskab som et redskab til at opleve livsværdi. Begreber som disciplin, selvdisciplin, at tage hensyn til andre, at kunne påtage sig et ansvar og et medansvar indgår som en naturlig del af den daglige omgang med de unge.
Skolen har faste holdninger med det formål at skabe tryghed for de unge og dermed de bedste betingelser for en personlig udvikling. Det er et mål for skolen at give eleverne mange udviklende oplevelser i form af emneuger, lejrskoler, gymnastikopvisninger og boldspilsturneringer.
Vi tilbyder vore ansatte en høj grad af medindflydelse. Begrebet frihed under ansvar er en naturlig del af vores ansættelsesforhold. Skolen har rigtig gode undervisningsfaciliteter for såvel den boglige som den idrætslige og musisk/kreative undervisning.
Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Åsmund Kaldråstøyl på tlf. 58855164, mob. 21653858.
Mail : forstander@idraetsefterskolen.dk
Skriftlig ansøgning sendes til Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev eller på mail forstander@idraetsefterskolen.dk , inden den 6.april 2010.