Længere nede på siden:
Nordborg Slots Efterskole søger lærer

I forbindelse med at vi udvider vores lærerstab, søger vi en dygtig og inspirerende lærer til at indgå i et stærkt lærerteam på vores Science-linje. Stillingen er fast og på fuldtid med start pr. 1. august 2010.
Vi er en tidssvarende Grundtvig/Koldsk almendannende efterskole med plads til 116 engagerede og motiverede elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en markant profil som fokuserer på de fire linjer: Science, Art, Extreme og Performance. Den boglige undervisning og den fælles oplevelse vægtes også højt.
Vi har desuden en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle arbejder bedst muligt for at opfylde efterskolens formål og værdier.
Vi forventer at du…
* er helt skør med naturvidenskab!
* også kan undervise i faget fysik/kemi, men er meget interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde.
* har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i undervisningen, som i deres fritid.
* vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder vores rejser.
* har en læreruddannelse eller lignende.
* betragter IT som en naturlig del af din undervisning.
* har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe en levende skole.
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf.: 74 45 15 28 eller på skolens hjemmeside: www.nordborg-slot.dk.
Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg.
Der er ansøgningsfrist mandag den 22. marts med morgenposten (kl. 09.00) og ansættelsessamtalerne forventes afviklet lørdag d. 27. marts.
Din ansøgning, mærket ”ansøgning - lærer” samt bilag kan sendes på mail: forstander@nordborg-slot.dk
eller pr. brev til:
Nordborg Slots Efterskole
Slotsgrunden 1
6430 Nordborg