Lovforslag truer private skoler
En ny lovændring har ifølge Dansk Friskoleforening kun et formål: at retfærdiggøre en forkert afgørelse. Ministeriet mener, at den lemper reglerne
Af Mikkel Hvid * mhv@frieskoler.com
(22. januar 2010)En god snes frie grundskoler er i farezonen, hvis det lykkes undervisningsminister Bertel Haarder at samle flertal for et nyt lovforslag. Det mener Dansk Friskoleforening.
Forslaget, som i øjeblikket er til høring, stiller krav om, at der skal være i alt ni elever fra børnehaveklasse til og med 2. klasse, 3. til 5. skal også have i alt ni elever, mens der skal være minimum seks elever i 6. og 7. klasse til sammen.
Men det krav opfylder en række skoler ikke, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, som er alt andet en begejstret for forslaget:
»Vi er modstandere af forslaget, og det har vi været fra starten«, siger han.
Han peger på, at en lille friskole skal have minimum seks elever i 6. klassen, hvis alle eleverne fra skolens 7. klasse vælger at fortsætte i en central folkeskole.
Dansk Friskoleforening vurderer, at omkring 25 friskoler ikke opfylder kravene i dag, og at et dusin af dem heller ikke vil kunne det i fremtiden og dermed kan blive tvangslukket.
Bland jer udenom
Også fra Frie Skolers Lærerforening møder forslaget modstand. Næstformand Uffe Rostrup finder ministeriets trin-inddeling helt tilfældig:
»Man kunne lige så godt sige, at de skulle have et bestemt antal elever fra 1. til 4. eller 2. til 5. klasse. Grænserne er helt vilkårlige, men de får konsekvenser, hvis en skole har en tynd årgang«.
Uffe Rostrup undrer sig desuden over, at ministeriet lovgiver om elevfordelingen på skolerne.
»Det virker underligt. Jeg synes, det er ok, at ministeriet stiller krav om et vist antal elever, før man kan tale om en skole, men hvorfor blander ministeren sig i, hvordan eleverne er fordelt? Det er forældrenes sag. Hvis forældrene har lyst til at have deres børn på en skole, hvor der ikke går ret mange elever i en bestemt klasse, skal de da have lov til det. Sådan har friskoleloven fungeret i 150 år, så hvorfor skulle det ikke fortsætte«, siger Uffe Rostrup.
Loven pleaser juristerne
Ifølge friskoleloven skal en skole have minimum 32 elever, men kravet om et bestemt fordeling på klasserne blev først aktuelt, da Undervisningsministeriet i december 2008 tvangslukkede Vestjysk Fri- og Kostskole.
Ministeriet henviste til lovens ord om, at en fri grundskole mindst skal ”... omfatte 1.-7. klassetrin”, og da den vestjyske skole ingen 2. klasse havde, smækkede ministeriet pengekassen i.
Men det var forkert og udtryk for en ny administrativ praksis, mener Ebbe Lilliendal:
»Hidtil har loven været administreret sådan, at skolerne skal tilbyde undervisning til og med 7. klassetrin. Hvis der er en elev til skolens 7. klasse, skal skolen undervise. Ministeriet havde ikke hidtil krævet, at der skulle være elever på alle klassetrin, og flere skoler havde det ikke. Så som jeg ser det, kommer den nye lovændring kun, fordi ministeriets jurister har behov for at få belæg for deres administration. Hverken vi eller skolerne har behov for den ændring«, siger Ebbe Lilliendal.
Ministeriet melder pas
Undervisningsministeriet er uenig i Dansk Friskoleforenings udlægning af forslaget. Kontorchef Birgitte Ammitzbøll oplyser, at ministeriet også tidligere har håndhævet kravet om, at der skal være elever på alle klassetrin. Hun opfatter den nye lov som en lempelse af kravene.
|
|
