Mange frie skoler gik konkurs i 2009
Bankernes stramme kreditpolitik og et tilskud, som halter efter udgiftsudviklingen, tvinger skoler til at give op
Af Mikkel Hvid
Mindst otte frie skoler gik konkurs i 2009, og det er væsentligt flere end på et sædvanligt år. Det bekræfter formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen.
»Normalt går tre-fire skoler konkurs på et år, så stigningen er voldsom«, siger han.
En god del af de konkursramte skoler er såkaldte protestskoler i tyndt befolkede områder, og det forklarer ifølge lærerformanden en del af
problemet:
»Folkeskolen rationaliserer og lukker urentable skoler, men de bliver jo ikke nødvendigvis rentable af, at forældrene genåbner dem som privatskoler.
Vi glæder os naturligvis over, at der opstår nye frie skoler, men konkurserne viser også, at man skal tænke sig rigtig godt om, før man kaster sig ud i projektet, og man skal være meget sikker på, at økonomien faktisk holder«, siger Arne Pedersen.
Bankerne klemmer skolerne
Friskolerne fylder langt mest på listen over årets konkurser, og Ebbe Lilliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening, beskriver da også stigningen som voldsom.
Der findes imidlertid ikke en entydig forklaring på konkurserne, men bankernes stramme kreditpolitik tog helt sikkert livet af et par skoler, siger Ebbe Lilliendal.
»Tidligere hjalp bankerne skoler med likviditeten, hvis der var midlertidige problemer, men det hverken tør eller gør bankerne i dag«.
Dansk Friskoleforening har særligt fokus på skolernes økonomiske kvaler, og foreningen behandler på generalforsamlingen i april forskellige initiativer, der kan aflaste betrængte skoler.
Privatskoler kæmper også
Kun en enkelt privatskole, som end ikke nåede at betale kontingent til Danmarks Privatskoleforening, gik konkurs, men flere af foreningens medlemsskoler slås med at få pengene til at slå til i øjeblikket, siger foreningens formand, Kurt Ernst.
»En håndfuld af vores skoler har det økonomisk meget svært, og rigtig mange måtte arbejdet hårdt med at få budgetterne til at falde på plads«.
Ifølge Kurt Ernst skyldes problemerne, ud over finanskrisen og bankernes forsigtige kurs, at tilskuddet til de frie skoler ikke følger med udviklingen i skolernes udgifter.
I 2007 kørte en tredjedel af de private skoler med underskud. Tallene for
2008 er endnu ikke færdigbehandlet i Undervisningsministeriet.
|
|
