|
|
|
Farvel til 27 folkeskoler
I år når antallet af folkeskoler ned under 1500. Men politikernes argumenter for store skoler holder næppe, mener professor
Af Mikkel Hvid
(4. februar 2010) Kommunerne slår i år 34 folkeskoler sammen til 15. Samtidig nedlægger politikerne otte selvstændige skoler, så når året er omme, er 27 folkeskoler forsvundet fra skolernes Danmarkskort.
Det viser en opgørelse, som fagbladet ’Folkeskolen’ har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforenings kredse. Opgørelsen noterer samtidig, at forældrene planlægger at genåbne mindst fem af skolerne som friskoler.
Læs mere
FRIE SKOLER NR. 9
 Bogen der blev forbudt for børnPå Bisnapgård er sex ok
Skoler sikrer ikke elever mod skjulte voksne på nettet
Læs bladet som e-magasin
Lovforslag truer private skoler
En ny lovændring har ifølge Dansk Friskoleforening kun et formål: at retfærdiggøre en forkert afgørelse. Ministeriet mener, at den lemper reglerne
Af Mikkel Hvid
(22. januar 2010) En god snes frie grundskoler er i farezonen, hvis det lykkes undervisningsminister Bertel Haarder at samle flertal for et nyt lovforslag. Det mener Dansk Friskoleforening.
Forslaget, som i øjeblikket er til høring, stiller krav om, at der skal være i alt ni elever fra børnehaveklasse til og med 2. klasse, 3. til 5. skal også have i alt ni elever, mens der skal være minimum seks elever i 6. og 7. klasse til sammen.
Men det krav opfylder en række skoler ikke, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, som er alt andet en begejstret for forslaget:
»Vi er modstandere af forslaget, og det har vi været fra starten«, siger han.
Læs hele artiklen
Frie Skolers Lærerforening støtter Danmarks Indsamling
(21. januar 2010) Frie Skolers Lærerforening har i 2010 afsat 60.000 kroner til humanitære formål, og på hovedbestyrelsesmødet onsdag 20. januar blev det besluttet at give 20.000 kroner af dette års midler til Danmarks Indsamling.
Danmarks Indsamling kulminerer den 30.januar med et show på DR1 og pengene går i år til to hovedformål. Dels til 12 konkrete projekter, der skal hjælpe Afrikas kvinder til et bedre liv, og dels til ofrene for jordskælvet i Haiti. FSL-formand Arne Pedersen siger:
»Danmarks Indsamling er en stor og god kollektiv indsats for at hjælpe mennesker i nød, og den indsats vil vi gerne bakke op om«.
Bag Danmarks Indsamling står 12 humanitære organisationer, blandt andre SOS-Børnebyerne, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Læger Uden Grænser. UAN
Se mere på Danmarks Indsamlings hjemmeside.
Efterskoleelever vinterbader før undervisningen
 (15. januar 2010) Siden 1993 har Østersøens Idræts-
efterskole i Marstal på Ærø tilbudt vinter-
badning til skolens i alt 65 elever. En frivillig morgenfrisk aktivitet som godt 50% af skolens elever hvert år siger ja tak til.
”Jernholdet” begynder skoledagen kl. 06.15 med en frisk løbetur på ca. 1 km, klæder om ved strandkanten og kaster sig ud i Østersøen, får tøjet på og løber tilbage til skolen – klar til morgenmad og dagens undervisning.
I august, hvor badevandet er 20 grader er det ingen sag, men nu… med sne, isvand og måske en chill-faktor på minus 20 grader er det en helt anderledes fornøjelse! I år er der 25 elever på ”jernholdet”.
Skolen har ellers egen svømmehal med ”tropetemperaturer”, men for eleverne på ”jernholdet” handler det om fællesskab, sammenhold og om at sætte sig et mål og gennemføre det!
Fordobling af antal efterskoler med underskud
De små efterskoler taber i snit over 2000 kr. på hver elev. De store skoler tjener et tilsvarende beløb
Af Mikkel Hvid
(15. januar 2010) Antallet af efterskoler, som kører med underskud, fordobledes i perioden fra 2004 til 2008.
Det viser Efterskoleforeningens gennemgang af skolernes 2008-regnskaber.
I 2004 brugte hver ottende efterskole flere penge, end den tjente. I 2008 gjaldt det hver fjerde efterskole, og den tendens bekymrer Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatschef i Efterskoleforeningen:
»Udviklingen er meget uheldig«, siger han.
Set under et gnaver hver fjerde efterskole i egenkapitalen, men de økonomiske kvaler varierer med skolens størrelse. Jo mindre skolen er, jo større er sandsynligheden for et dårligt regnskab.
Læs mere
Mange frie skoler gik konkurs i 2009
Bankernes stramme kreditpolitik og et tilskud, som halter efter udgiftsudviklingen, tvinger skoler til at give op
Af Mikkel Hvid
(14. januar 2010) Mindst otte frie skoler gik konkurs i 2009, og det er væsentligt flere end på et sædvanligt år. Det bekræfter formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen.
»Normalt går tre-fire skoler konkurs på et år, så stigningen er voldsom«, siger han.
En god del af de konkursramte skoler er såkaldte protestskoler i tyndt befolkede områder, og det forklarer ifølge lærerformanden en del af
problemet:
»Folkeskolen rationaliserer og lukker urentable skoler, men de bliver jo ikke nødvendigvis rentable af, at forældrene genåbner dem som privatskoler.
Vi glæder os naturligvis over, at der opstår nye frie skoler, men konkurserne viser også, at man skal tænke sig rigtig godt om, før man kaster sig ud i projektet, og man skal være meget sikker på, at økonomien faktisk holder«, siger Arne Pedersen.
Bankerne klemmer skolerne
Friskolerne fylder langt mest på listen over årets konkurser, og Ebbe Lilliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening, beskriver da også stigningen som voldsom.
Læs hele artiklen
Flere efterskoleelever bortvises
(8. januar 2010) 1305 elever blev bortvist fra deres efterskole i skoleåret 2008-09. Det svarer til fire procent af samtlige elever.
»Det er mange, og måske også for mange«, siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Det samlede antal efterskoleelever er steget markant fra 2007 til 2008, og det påvirker også antallet af bortviste. Men der er ikke belæg for tale om en fordobling, som påstået i TV AVISEN for nylig, understreger Sophus Bang Nielsen.
»Men når det er sagt, mener jeg også, at nogle efterskoler måske bør tage deres meget absolutte regler for bortvisning op til revision«, siger han og tilføjer:
»Jeg er klar over, at både mange forældre og mange elever er godt tilfredse med, at en regel er en regel, og den skal følges. Det kan også give også god mening at bortvise en elev, der har overtrådt et forbud mod narko, men det er måske mere problematisk at smide en elev ud, der har overtrådt et rygeforbud en enkelt gang.
I hvert fald mener jeg, man skal se på, hvad eleven har at komme hjem til, ligesom det jo også hører ungdomslivet til, at de unge skal prøve grænser og begå dumheder. En af efterskolernes fornemste opgaver er jo at tage hånd om hver enkelt elev«, siger Sophus Bang Nielsen.
Skoleåret 2008-09 var det første år med fuldstændigt rygeforbud på de fleste efterskoler, og en del af stigningen i antallet af bortviste kan formentlig forklares med denne ændring. KWI
|
Efterskole vinder konkurrencen Skriv til Avisen
(7. januar 2010) Efterskolen Solgården i Tarm er kåret som vinder i kategorien 8.-10.klasse i den årlige aviskonkurrence Skriv til Avisen 2009.
Mere end 1.300 aviser var med i det store kapløb og indsendt fra klasser over hele landet. 10 aviser blev udvalgt som finalister, og ud over Efterskolen Solgården vandt 7.A. på Søndre Skole i Viborg I kategorien 6.-7.klasse. Temaet for konkurrencen var ”Fællesskaber”.
Vinderklasserne bliver belønnet med en check på 25.000 kroner, som skal bruges på en samlet tur for hele klassen. De unge skribenter får overrakt beviser og check ved præmieoverrækkelsen på Københavns Rådhus 21. januar, hvor undervisningsministeren vil uddybe dommerkomiteens begrundelser for valget af de to vinderaviser. TKE
Syv skoler deltager i projekt ”Ledelse af ledelse”
(6. januar 2010) I alt syv skoler ud af de 27, der deltog i den indledende konference om projekt ”Ledelse af ledelse”, er udvalgt til at forstætte i den videre proces, som løber frem til november 2011. De syv skoler er: Egebakkeskolen, Ringe Kostskole, Midtjysk Ungdomsskole, Århus Friskole, Rejsby Europæiske Efterskole, As Friskole og Lyngbjerggårdskolen, De første temadage for projektskolerne afholdes 25.-26. marts 2010. TKE
Tilskuddet ikke så godt som lovet
(4. januar 2010) Frie grundskoler, der slås med at få økonomien til at holde, fik et ekstra gok i nødden, da Folketinget den 17. december vedtog Finansloven. På grund af en regnefejl blev tilskuddet til skolerne noget lavere end de første meldinger viste. En skole med 220 elever får 62.000 kr. mindre end forventet, viser beregninger fra Danmarks Privatskoleforening. Foreningens formand, Kurt Ernst, kalder det dybt ærgerligt og frustrerende, især fordi meldingen kommer så sent. MHV
Tænk dig om, før du giver lektier for
(4. januar 2010) Lektier skal engagere eleverne og få dem til at tænke og arbejde aktivt med stoffet – så virker lektierne bedst. Rent slave- og terpearbejde giver ikke dygtigere elever.
Det viser en canadisk gennemgang af al tilgængelig forskning om sammenhængen mellem hjemmearbejde og elevpræstationer.
Reviewet viser også, at lektiernes positive effekt vokser med elevernes alder: Jo ældre eleverne er, jo mere får de ud af hjemmearbejdet.
Så tænk dig om, inden du giver lektier for. Også af en hel anden grund: Forskningen viser, at hjemmearbejde generelt opleves som negativt. Læs mere om undersøgelsen hos Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. MHV
Far dømt for vold mod lærer
(21. december 2009) Seks måneders ubetinget fængsel – sådan lyder byrettens dom til den far, som i oktober overfaldt og tæskede en lærer på Abildgårdskolen i Odense. Faderen, som har en datter i skolens 3. klasse, blev dømt for vold mod tjenestemand i funktion og for vold af særlig farlig karakter. Det oplyser Ritzau.
Faderen var på vej ind til en skole-/hjemsamtale med sin datter, da han overfaldt læreren med spyt og knytnæveslag. I det efterfølgende slagsmål bed faderen læreren i øret, og han forsøgte at stikke en finger i øjet på ham.
Ifølge de første avisartikler blev faderen rasende, fordi læreren gav hånd til hans datter. Siden har faderen forklaret, at han syntes, at læreren tog datteren unødigt hårdt om datterens skulder. Faderen mener, at det var læreren, som greb til vold.
Faderen er ikke tidligere straffet. En speciallægeerklæring beskriver ham som karakterafvigende, men retten mener ikke, at der er grundlag for en mentalundersøgelse.
Faderen har anket dommen. mhv
|
’Folkeskolen’ får ny redaktør
(21. december 2009) 1. februar får fagbladet ’Folkeskolen’ ny chefredaktør: den 54-årige journalist og cand.phil. Hanne Birgitte Jørgensen.
Hanne B. Jørgensen, der i øjeblikket arbejder som kommunikationsrådgiver i Skolestyrelsen, kender både skolestoffet, Folkeskolens redaktion og Danmarks Lærerforening. I 1997-98 var hun Folkeskolens fagpolitiske journalist, og siden har hun skrevet for blandt andet dagbladet Information, Politiken og Mandag Morgen og Frie Skoler. Desuden underviser hun i blandt andet strategisk kommunikation på Journalisthøjskolens efter- og videreuddannelse.
Hanne B. Jørgensen afløser Thorkild Thejsen, der efter 22 år i chefstolen trapper ned. Thorkild Thejsen blev for seks år siden ramt af en virus, som sendte ham i respirator i godt fire måneder. Han har aldrig helt fået følesansen i hænder og ben tilbage, og det koster ham for meget fysisk energi at klare de 60-70 ugentlige arbejdstimer, som redaktørjobbet indebærer.
»Man kan ikke være chef på halv tid«, siger den afgående redaktør, der fortsætter som skribent i en 30 timers stilling. mhv
|
FRIE SKOLER NÆSTE ÅR
Download udgivelsesplan 2010 med annoncedeadlines.
Tre ud af fire tog stilling til pension
(11.december 2009) 78% af dem der indbetaler til en LærerPension har i forbindelse med en kampagne i uge 41 til 47 taget stiliing til om en ny form for lærerpension er noget for dem. Det er en svarprocent, der ligger langt over de 20 til 25%, som er en normal svarprocent for pensionsbranchen, når der ikke er en klar anbefaling om at skifte. Der er ingen tvivl om, at medlemmerne foretrak den nye LærerPension – 87% af dem der tog stilling sagde JA til den nye LærerPension og 13% NEJ, oplyser Lærernes Pension. TKE
Hip, hip, hurra
Stort fremmøde til ledernes stiftende generalforsamling
Bestyrelsen for Frie Skolers Ledere:
Rækken langs væggen fra neden: Stig Mikkelsen, Jan Coermann, Brian Olsgaard Bastiansen.
Midterste række fra neden: Mogens Lorentzen, Volker Kracht, Ryan Pristed. Den halve række: Frederik Christensen og Rud Nielsen.
Langs gelænder: Margit Vraa Larsen, Bjarne Fredsgård, Frank Roed Andersen.
Frie Skolers Lærerforenings LederKredsen holdt stiftende generalforsamling for Frie Skolers Ledere 25. november på Hotel Vejle Fjord.
Læs artikel
Juelsminde Efterskole taber opgør med ministerium
(20. november 2009) Den tidligere Tvind-efterskole Juelsminde Efterskole var ikke offer for magtfordrejning, da Undervisningsministeriet i 1999 afviste at give tilskud til efterskolen, fastslår en dom fra Højesteret 20. november. Folketinget vedtog i 1996 den såkaldte Lex Tvind og fratog Juelsminde Efterskole og en række af Tvindimperiets efterskoler og friskoler tilskuddet. Loven var imidlertid i strid med grundloven, fastslog Højesteret tre år senere i en opsigtvækkende dom. Herefter fik skolerne mulighed for at søge statstilskud igen, men sammen med 30 andre Tvind-skoler fik Juelsminde Efterskole i 1999 alligevel nej til statstilskud i henhold til Friskoleloven, fordi ministeriet ikke mente at skolerne levede op til friskolelovens krav om uafhængighed. Og den beslutning var i orden, fremgår det af Højesterets dom, som stadfæster en tidligere afgørelse fra Vestre Landsret. Juelsminde Efterskole skal betale sagsomkostningerne på 350.000 kroner. .
Sådan gik det ved valget
I Frie Skoler nr. 5 spurgte vi fire lærere, hvorfor de stillede op til valget, og i nr. 6 havde vi et portræt af 20-årige Mathias, som var opstillet for Socialdemokraterne. Her kan du se, hvordan det gik med deres drømme
(19. november 2009) Mogens Mulle Johansen fra Glamsbjerg Fri- og Efterskole blev genvalgt for femte gang og opnåede femte flest personlige stemmer for SF i Assens Kommune. Det lykkedes derimod ikke Stig Grenov fra Marie Mørks Skole at få Kristendemokraterne repræsenteret i Hørsholm Kommune.
Valget glippede lige akkurat for lærer på Hjørring Private Realskole Christina Munk Hansen, Venstre. Hun manglede 40 personlige stemmer i at få en plads i Hjørring Byråd. Socialdemokraten Steen Thomasen, lærer på Forældreskolen i Århus, blev genvalgt og får en ny periode i Favrskov Kommune.
Tidligere elev på Nislevgårds Efterskole, den 20-årige Mathias Vrå Hjorth, som bladet portrætterede i nr. 6, blev ikke valgt i denne for ham første gang. Han fik 61 personlige stemmer, men synes det var okay.
TKE
Frie grundskoler vandt klimakonkurrence
Elever skal spille skuespil i forbindelse med klimatopmødet
Af Mikkel Hvid
(18. november 2009)To frie grundskoler stod på listen, da Folketeatret offentliggjorde navnene på de tre skoler, som har vundet den konkurrence, teatret udskrev i sommers: Skriv et teaterstykke om klima.
Som præmie får de to – Rudolf Steiner Skolen i Århus og Vestegnens Privatskole i Taastrup – lov til at opføre deres skuespil på Folketeatrets store scene, mens klimatopmødet afvikles i København.
Rudolf Steiner Skolens bidrag – ”Varm luft og kolde fødder” – er en musical skrevet, spillet og komponeret af eleverne fra 8. til 12. klasse med hjælp fra skoleleder og musiklærer Jørn Bendixen. Han er stolt af sejren, men især glad for den pædagogiske proces:
»Elevernes engagement og glæde voksede undervejs. I begyndelsen gik det lidt tungt og sejt, men til sidst var der så mange ideer og forslag, at det var svært at styre og begrænse«, siger han.
Dramaholdet fra Vestegnens Privatskole bidrog med et klassisk drama med helte, skurke og en lille kærlighedshistorie. Stykket er skrevet af skolens dramalærer Katrine Jeppesen efter inputs fra eleverne, og stykket suppleres med musik spillet af skolens band.
Eleverne fra de to skoler skal opføre deres stykker otte gange i forbindelse med Klimatopmødet, og både Jørn Bendixen og Katrine Jeppesen glæder sig til oplevelsen. Katrine Jeppesen siger:
»Det bliver fantastisk at få hjælp fra rigtige scenografer, lys- og lydfolk. Vi er jo vant til at lave det hele selv«, siger Katrine Jeppesen, som afslører, at skolens drama ender godt: Skurkens klimaskadende planer forpurres af en gruppe aktive unge, og de elskende får hinanden til slut.
Den tredje vinder var Helsingør Byskole.
|
Frie skoler tager deres del af de tunge elever
(17. november 2009) De frie skoler har mindst lige så mange elever, der kræver specialundervisning, som folkeskolen.
Det siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, som har regnet lidt på tal fra Undervisningsministeriet.
Tallene viser, at 3,2 procent af folkeskolens elever får specialundervisning og støtte, mens de går i deres normalklasse.
Da der går cirka 92.000 børn på de frie skoler, skal 2940 elever modtage specialunderundervisning på de frie skoler, før skolerne bærer den samme byrde, men tallet ligger meget højere, siger Ebbe Lilliendal.
»I øjeblikket modtager de frie skoler støtte til specialundervisning af godt 5000 børn. Alle børnene er vel at mærke udredt og indstillet til specialundervisning af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning«.
Han peger samtidig på, at specialundervisningen reelt fylder mere. De frie skoler kan først søge om støtte, når specialundervisningsbehovet overstiger et vist antal timer, indtil da må de selv afholde udgifterne.
»På den baggrund tør jeg godt love, at de frie skoler tager deres del af specialundervisningen«, siger Ebbe Lilliendal.
De 3,2 procent dækker kun de elever, som modtager specialundervisning i normalklasserne. Udgiften til specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, indgår ikke i sammenligningen, fordi de frie skoler ikke må oprette sådanne tilbud. Men regnes de med, modtager 8,4 procent af folkeskoleeleverne specialundervisning. Det svarer til hver 12.
Frie Skoler har tidligere dokumenteret, at udgifterne til specialundervisning på de frie skoler voksede med over 30 procent fra 2007 til 2009. mhv
|
Lærere får del i forebyggelsespenge
(12. november 2009) Skoler kan fra næste år søge penge fra Forebyggelsesfonden til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø på skolerne.
Forebyggelsesfonden blev i 2006 oprettet som en del af Velfærdsaftalen, og siden da har fonden hvert år uddelt flere hundrede millioner kroner til forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet. Hidtil har pengene først og fremmest været rettet mod fysisk nedslidning, men det bliver der nu lavet om på. Fra næste år har fonden således afsat en forsøgspulje på 20 millioner kroner til grupper, der er nedslidningstruede på grund af en stor psykisk belastning på jobbet, heriblandt lærere. Skoler vil kunne søge penge til nyskabende projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning.
Selvom pengene til det psykiske arbejdsmiljø skal søges fra en forsøgspulje, så er der ikke tale om en enlig svale. Fra 2011 gøres ordning permanent.
Læs her mere om forebyggelsesfonden og hvornår og hvordan pengene kan søges.
|
