|
|
|
FRIE SKOLER NR. 8 - 2012
Læs bladet som digitalt magasin
 Børnehjerner på overarbejde - tema om lektierLedelsen giver lærerne mere ansvar
Ordblinde lærer at læse med billeder
Danmarks Lærerforening indkalder til ekstraordinær kongres
(20. januar 2012) Ugers hårde angreb på lærernes undervisningstid har fået Danmarks Lærerforening(DLF) til at indkalde til en ekstraordinær kongres den 9. februar. ”Hvem vil dele ansvaret for folkeskolen med os?”, lyder det overordnede tema for kongressen.
»Det er et alvorligt skridt at indkalde til en ekstraordinær kongres, men vi er nødt til at samles for at diskutere kvalitet i folkeskolen?«, siger formand for DLF Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk. Kommunerne burde påtage sig ansvaret for kvalitet i folkeskolen, men det er, siger lærerformanden, ”…svært med de signaler, som KL sender for tiden, at se, at de er parate til at påtage sig det ansvar«. TKE
Antorini tager fat i specialundervisningen på frie skoler
(18. jnauar 2012) Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) opfylder nu et længe næret ønske hos de frie skoler: Hun har bedt sine embedsmænd om så hurtigt som muligt at tage hul på det arbejde, som skal føre frem til en ny model for fordelingen af støtten til specialundervisning på de frie skoler.
Det siger hun til Frie Skoler:
»Jeg mødtes med de frie skolers repræsentanter i december, og på mødet enedes vi om at nedsætte en analysegruppe, som skal komme med et forslag til en bedre model for inkluderende specialundervisning på de frie skoler«.
I dag reserverer de frie skoler 200 mio. kr. af det statstilskud, de får, til specialundervisning. Men behovet er langt større. Skulle puljen dække alle de timer, som PPR har visiteret, skulle den være på 500 mio. kr.
I praksis betyder det, at de skoler, som har ressourcekrævende elever, kun får dækket en brøkdel af deres ekstraudgifter, og det nytter ikke noget, siger Christine Antorini.
Ministeriets løfte om støtte til analyse- og ideudviklingsarbejdet glæder formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal:
»Det har vi ønsket og efterspurgt i to-tre år, så jeg er meget tilfreds, og jeg har store forventninger til arbejdet«..
Samtidig glæder det Ebbe Lilliendal, at ministeren på mødet med skoleforeningerne understregede, at den model, som i øjeblikket er til høring på folkeskoleområdet, ikke automatisk overføres til de frie skoler. Af bemærkninger til det lovforslag, som ministeriet har sendt til høring, fremgår det ellers, at loven vil gælde for de frie skoler fra 2012, men sådan bliver det ikke, lovede ministeren. Heldigvis, siger Ebbe Lilliendal:
»Hvis forslaget skulle gælde hos os, ville det være helt umuligt for de mange små skoler at tage elever, som kræver specialundervisning«.
Ministeriet og skoleforeningerne mødes i slutningen af januar til det første møde om en ny specialundervisningsordning. MHV
|
Vær nu alternative
(17. januar 2012)) Hvorfor slap efterskolerne for besparelser? Hvorfor sociale taxametre?
Stort interview med børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
(bragt i forkortet udgave i Frie Skoler nr. 8 16. januar 2012).
Læs her
Medarbejdere vil have indflydelse på reformer
(13. januar 2012) Ansatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt. Det oplever en stor del af tillidsmændene ifølge en ny undersøgelse. Hovedorganisationen FTF opfordrer arbejdsgiverne til at følge med tiden og i højere grad bruge medarbejderne som ressource.
Læs mere
Fyrede lærere fik ret – igen!
(3. januar 2012) Sager om brud på loven om ligebehandling kan godt behandles af domstolene og Ligebehandlingsnævnet. Det afgjorde Østre Landsret lige før jul, og dermed tabte Skamby Friskole endnu en omgang i den kamp, skolen kæmper mod to tidligere ansatte.
I 2010 afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at skolen brød loven, da den fyrede lærerne og fastansatte de to, som havde vikarieret i deres stillinger, mens de var på barselsorlov. Skolen skulle ifølge afgørelsen betale hver af de to fyrede 265.000 kr. i erstatning.
Men skolen nægtede og nægter fortsat at anerkende afgørelsen. Skolens advokat mener nemlig ikke, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle en sag, som efter skolens mening hører hjemme i det fagretslige system.
Men den påstand afviste Østre Landsret med den nye dom.
Skamby Friskoles advokat ankede efterfølgende sagen til Højesteret, og først når det her endelig afgøres, om tvisten hører hjemme i Ligebehandlingsnævnet, vender parterne tilbage til stridens kerne: brød skolen loven, og – i givet fald – hvad skal det koste?
For Frie Skolers Lærerforening (FSL) er sagen principiel, da den handler om, hvor godt kvinder er beskyttet imod, at andre overtager deres job, mens de er på barselsorlov. MHV
|
Ny lov om specialundervisningen er en bombe under de frie skoler
Ordblindeefterskolerne kan miste millioner på nyt forslag
(2. januar 2012)Et nyt lovforslag fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fjerner støtten til folkeskoleelever, der får specialundervisning i mindre end 12 lektioner om ugen. Eleverne skal i stedet integreres i skolernes normale undervisning, fremgår det af lovforslaget.
Af forslaget fremgår det desuden, at de frie skoler fra august 2013 skal følge samme støtteregler, så hvis det ikke inden da lykkes de frie skoler at lave en anden aftale med ministeren, må de forberede sig på massive økonomiske konsekvenser. For som det ligger, vil forslaget koste de frie skoler dyrt. Værst ser det ud for ordblindeefterskolerne. De mister de knap 24.000 kr. per elev, de får i øjeblikket.
/ MHV
Læs hele artiklen
Stor pris til sund efterskole
(7. december 2011) Eleverne på Flakkebjerg Efterskole går i øjeblikket og overvejer, hvordan de bedst bruger 150.000 kr. Det var nemlig den sum, som fulgte med, da efterskolen fik Region Sjællands store sundhedspris. Priskomiteen lagde i afgørelsen vægt på, at sundhedsfremmen er integreret på mange niveauer i skolens hverdag, og det giver eleverne gode forudsætninger for at træffe sunde valg. Og nu skal eleverne så komme med ideer til, hvordan skolen bliver endnu mere sund. MHV
Julegave til efterskolerne
(7. december 2011)Finansloven indeholdt en julegave til de familier, som har børn på efterskole i år: Regeringens løfte om at sløjfe VK-regeringens besparelser træder i kraft fra årsskiftet og ikke – som forventet – fra det næste skoleår. Det betyder, at en række familier slipper billigere, end de havde regnet med, fordi de får mere i elevstøtte i foråret. I praksis betyder det, at familier får op til 6000 kr. tilbage, fortæller Sophus Bang Nielsen. Næste skoleår slår ændringen fuldt igennem. MHV
Finansloven rammer som forventet
Efterskolerne får 141 mio. kr. retur, grundskolerne skal spare
(21. november 2011) Forhandlingerne om finansloven for 2012 flyttede intet på de frie skolers område. Alt gik som forudset: Efterskolerne slipper for besparelser, mens de frie grundskoler får kniven.
At besparelserne på efterskolerne rulles tilbage betyder i praksis, at deres budget forbedres med 99 mio. kr. i 2012 og yderligere 50 mio. kr. i 2013. Størstedelen af millionerne bruges til at fjerne sidste års besparelser på elevstøtten, men den præcise fordeling af pengene arbejder Undervisningsministeriet på i øjeblikket, og derfor er det stadig usikkert, hvilke konti og indsatsområder pengene flyder ind på.
Sikkert er det derimod, at grundskolerne skal spare. Igen. Grundskolerne fik i år 74 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, men næste år sættes denne koblingsprocent ned til 73 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. I runde tal betyder det en nedskæring på omkring 20 mio. kr.
SF og RV glade og ærgerlige
SF’s ordfører på det frie skoleområde, Annette Vilhelmsen, glæder sig på efterskolernes vegne, men ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at fjerne besparelserne på grundskolerne.
»Men det er svært at vinde forståelse for de frie grundskolers situation«, siger hun.
Helt tilsvarende lyder det fra Jeppe Mikkelsen, der er de radikales ordfører for frie skoler: Glad for efterskole-løsningen, ærgerlig over grundskole-besparelserne. Men sådan blev kortene fordelt, og i stedet for at sidde og græde over det, tænker Jeppe Mikkelsen frem mod næste års forhandlinger og på, hvordan det her vil være muligt at bremse besparelserne på de frie grundskoler. MHV
Lærerformand efterlyser klar besked om frie skoler
Finansloven skærer på de frie skoler. Igen
(21. november 2011)»Nu har vi brug for en klar melding fra partierne: Hvad vil I med de frie grundskoler?«.
Sådan reagerer formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), efter at den nye finanslov faldt på plads, og de frie grundskoler for andet år i træk rammes af målrettede nedskæringer.
Mens de fleste andre skoleformer styrkes af den nye regering, sparer den videre på de frie grundskoler, og den diskrimination undrer og frustrerer Uffe Rostrup:
»Børne- og undervisningsministeren fokuserer kun på folkeskolen, ja, hun nævner ikke de frie skoler, og det er et rigtig skidt signal, især når regeringen fortsætter besparelserne«.
I forvejen står det sløjt til på mange frie grundskoler. 35 procent af skolerne kørte med underskud i 2010, og lærerne på de frie skoler får lavere løn end folkeskolelærerne. Begge problemer forstærkes af de selektive besparelser, fastslår Uffe Rostrup:
»Nedskæringerne gør det sværere for os at være det, vi skal være: et pædagogisk alternativ til en velfungerende folkeskole«.
Sidste år modtog de frie grundskoler et elevtilskud på 74 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Finansloven reducerer tallet til 73 procent. Hvis de elever, som i dag går på en fri grundskole, i stedet gik i folkeskolen, ville de offentlige udgifter stige med over en milliard. MHV
|
|
